Læserbrev : EU

Læserbrev

Af: Nana Labori og Magnus Trentel 

”Gældskrisen i Europa er på sit højeste lige nu. Grækenland er tæt på en statsbankerot, og flere lande med Euro-valuta er på samme vej.
EU er ved at være godt trætte af Grækenland, for som alt ser ud nu, vil Grækenland meget vel ende med en statsbankerot, selvom de har lånt en masse penge af EU. Grækenland har samlet et lån til hvad der svarer til 3,3 billioner danske kroner. Og pengene der skulle bruges til at rette op på Grækenlands situation, har på ingen måde hjulpet på deres økonomi. Hvis ikke Grækenland sammen med EU, ikke snart kan finde en løsning, vil det betyde at grækerne ikke længere, kan se frem til at handle med euroen. Selvom alting ville blive meget nemmere, hvis EU kunne smide Grækenland ud af EU-samarbejdet, så ville det være usympatisk og fejt af EU at give grækerne sparket. Det vil sandsynligvis gavne alle EU-landende, hvis Grækenland ville blive smidt ud, men da Grækenland er en del af euroen, er EU forpligtet til at hjælpe. Selvom der ikke er sket den store forandring i euro-kursen, skylder EU allerede mange milliarder til Kina, fordi ingen EU-lande har haft penge til Grækenlands nødhjælpspakke. Dette er blevet stærkt kritiseret af flere eksperter, fordi det kan ende med at kursen på euroen falder, hvis EU ender med at skylde en masse penge til Kina. Vores mening er at en statsbankerot i Grækenland, vil ende med kun at hjælpe resten af Europa. De har selvfølgelig ret til at få hjælp af EU, men mange flere hjælpepakker vil der ikke være råd til.”